JUBILÆUMSMØNTER: 1000-året for den danske mønt

maj 30, 2008 – 5:19 pm

Svend Tveskægs sølvmønt fra år 995 anses for at være den første danske mønt med kongens og landets navn. Produktionen af denne mønt var begrænset og ca. 20.000 eksemplarer.

Første danske mønt år 995

D. 14. september 1995 udgav Den Kgl. Mønt en jubilæumsmønt (erindringsmønt) i anledning af 1000-året for den officielle danske mønt. Mønten blev udformet af medaljør på Den Kgl. Mønt, Jan Petersen.

Jubilæumsmønten fra 1995 blev fremstillet i to udgaver: En 20-krone og en 200-krone. 20-krone i aluminiumsbronze og 200-krone i sølv. Præget på mønterne er ens. 20-kronen havde samme størrelse som de 20-kroner vi kender fra idag, hvorimod 200-kronen i sølv er større. 20-kronen blev præget i en million og 200-kronen i 33.727 eksemplarer.

Jubilæumsmønt - 1000 året for den danske mønt

På forsiden af jubilæumsmønten er der et ret specielt dronningeportræt og på bagsiden en middelalderkrone oveni et kors.

Det er en anderledes og flot jubilæumsmønt der skiller sig fra andre jubilæumsmønter. Både 20-kronen og 200-kronen kan erhverves til rimelige priser på diverse online auktioner. 20-kronen kan sagtens erhverves for mellem 20-40 kr. hvor imod 200-kronen har sneget sig op på mellem 300-400 kr. Hvis du overvejer at købe disse jubilæumsmønter på en online auktion, så husk at være tålmodig. Der kommer stadig en del til salg af dem, især af 20-kronen. Byd ikke for højt og vent til sidste øjeblik med at byde, lige inden auktionen slutter, hvis prisen er rimelig.

Husk også at der er væsentlig forskel på værdien er mønter generelt om de er i ucirkuleret tilstand. En cirkuleret 20-krone jubilæumsmønt fra nyere tid er ikke meget mere værd end møntens cirkulerede værdi.

Share on Facebook

Post a Comment