Beretning om min hageforstørrelse, læbeforstørrelse og botox

Jeg vil gerne fortælle lidt om mine oplevelser med plastikkirurgi og dele lidt ud af mine erfaringer. Er selv en stor tilhænger af det, og jeg vil derfor gerne sætte lidt fokus på emnet, så andre også kan få glæde af det. Jeg har selv fået lavet en hageforstørrelse, en læbeforstørrelse og har derudover fået botox i panden og omkring øjnene for at få fjernet de grimme rynker, som man jo får, når man kommer op i alderen.

Hageforstørrelsen var mit første indgreb

Jeg valgte at få en hageforstørrelse, da jeg altid har været meget kritisk hvad angår mit udseende, og jeg har aldrig brudt mig om at se mig selv i profil. Efter mange års spekulation fandt jeg ud af, hvad problemet var: Min hage. Min lille spidse hage. Nu hvor problemet var identificeret, valgte jeg at gøre noget ved det og altså få en hageforstørrelse. Efter jeg fik lavet det plastikkirurgiske indgreb, har jeg været yderst tilfreds både med min hage og min profil.

Min læbeforstørrelse kom bag på mange

Som sagt er jeg utrolig kritisk når det gælder mit udseende, og det forklarer også hvorfor jeg i sin tid fik lavet en læbeforstørrelse. Jeg har heller aldrig været helt tilfreds med mine læber, og jeg syntes, at de var for tynde og ville derfor gerne have lavet en læbeforstørrelse. Det kom bag på mange, da de åbenbart altid har misundt mig for mine flotte læber, men selvkritisk er man vel altid.

Jeg fik botox til min 30-års fødselsdag

Da jeg blev 30, fik jeg en lidt speciel gave af min mand; nemlig botox. Det lyder måske lidt absurd, men botox var faktisk noget, jeg havde ønsket mig, så det var bestemt ikke fordi min mand syntes, at jeg var ved at se gammel ud.

Share on Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *