Arv: Værdier man får fra en anden person som er død

Det er ikke altid lige behageligt at tænke på arv efter at man har mistet en af sine nære og kære. Arv kan skabe splid i selv de mest sammentømrede familier. Arv er til tider en byrde og kommer til at skygge for den person der har forladt livet.

Min nabo, Birthe døde for godt 2 måneder siden. Hun var et samlingspunkt for os alle på vejen, hun var den der bragte ung og gammel sammen, tyk og tynd, forskellige politiske holdninger, hudfarve, ja for Birthe var der plads til alle, og hun sørgede for, at hos hende gav vi plads til alle. Derfor var det et stort tab da hun pludseligt gik bort. Vi har alle gjort vores bedste for at hjælpe hendes mand, Niels,  som har været hårdt ramt at sorg. De var trods alt gift i 36 år. Han var lige ved at få et lille smil på læben igen, da børnene kræver deres arv.

arv

Vi er rystet, hvordan kan de dog gøre dette mod deres far. Tvinge ham ud af deres elskede hjem blot fordi at de vil have deres arv. Og han har svært ved at sige dem imod, da han stadig er ramt af sorg, han siger blot ”ja,ja, det skal nok gå”. Jeg har talt med flere på vejen og vi er helt sikre på at vi kan han har loven på sin side og han kan kræve at sidde i uskiftet bo. Afdødes ægtefælle har ret til at sidde i uskiftet bo med deres fælles børn, hvis ægtefællerne havde fælleseje før dødsfaldet. Uskiftet bo vil sige, at boet efter afdøde ikke bliver skiftet. Arvingerne får altså ikke deres arv udbetalt.

Jeg ved blot ikke om han ved det, og om det er vores pligt at oplyse ham om dette. Birthe var aldrig bleg for at blande sig, eller give sin holdning til kende, men altid med inderlig respekt for modtageren. Ja, og det er dette vi har talt om, det er jo af respekt til Niels, at vi vil give ham denne oplysning, ikke for at skabe problemer. Det er trods alt Niels og Birthe vi har været tætte på, ikke deres børn. Og desværre kommer vi lidt til at føle at de tager alt for let på Niels sorg ved at blot fokusere på den arv.

Vi er virkelig havnet i et dilemma her på vejen.

Share on Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *