Salg & Selvtillid

selvtillid

Selvtillid spiller en meget stor rolle, når man er sælger. Selvtillid giver en sælger et bedre overblik over enhver situation man havner i. I en salgssituation er det nemlig vigtigt at bevare overblikket, for netop at kunne fange samtlige signaler en kunde sender os. Signaler der er med til at hjælpe os med at få en underskrift på ordren.



Typiske sælgere har i gennemsnit mere selvtillid end andre. Det skyldes generelt ikke fordi de arbejder som sælgere, men tit og ofte har de valgt sælgerjobbet, fordi deres personlighed passer til stillingen. Men ofte har jeg set flere sælgere få mere selvtillid med årene takket være sælgerjobbet.

Personer med meget selvtillid falder også dybere end personer med mindre selvtillid, når det ikke lige går som de har planlagt. De er vant til flere succesoplevelser, netop fordi selvtilliden gennem tiden har bragt dem en del resultater. Det er ikke blot resultater indenfor salg, men ligeledes i hverdagen. Parforhold, jobsamtaler m.m.
Det er dog yderst vigtigt for en sælger at kunne håndtere en dårlig salgsdag professionelt. Jeg har nemlig også set en del personer, der TROR at de har masser af selvtillid, men får det afkræftet når de gør et forsøg som sælger. Ofte erkender disse typer ikke at deres selvtillid ikke er, hvad de har troet den var; men blot indbilder sig selv, at salg er en dårlig branche at arbejde i.

En anden vigtig faktor er at selvtillid tit og ofte også smitter af på kunder, hvis man kan bruge det rigtigt. Kan man bruge sin selvtillid i forbindelse med det produkt eller den service man sælger, er det i fleste tilfælde en sikker vinder. En kunde kan godt lide at handle med en sælger, der er sikker på sit produkt.

Share on Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *