Møntsamling

møntsamling kronprins

Ã…ret var 1986 og jeg var blot 8 år gammel. Mønter var i mine øjne noget man byttede til slik hos den lokale bager, hvor bland selv slik stadig kunne købes enkeltvis og for 10 øre pr. stk.
10 kr. var rigtig mange penge og ekspedienten kunne få spat af os, når vi kom i en flok og sagde ”For én krone af dem. For 50 øre af dem” osv.

Min far gav mig en 10-krone og sagde at jeg ikke måtte bruge den. For den mønt ville en dag blive flere penge værd end hvad den var værd den dag. Jeg kunne ikke rigtig forstå hvad han mente og kiggede grundigt på mønten. Den store 10-krone havde som de andre 10’ere også dronningen på den ene side. Men da jeg vendte den om, ændrede dét øjeblik mit liv. Denne mønt var anderledes. Der var en mand på den anden side af mønten. WOW… Min far fortalte mig, at det var kronprinsen, og at mønten var en jubilæumsmønt udgivet i anledning kronprinsens 18 års fødselsdag. Jeg var meget begejstret og sov den aften med mønten under min hovedpude.



Dagen efter havde jeg mønten med i skole i en stofpose rundt om halsen. Det var nok den dag, jeg nogensinde har været den mest populære i klassen. Jeg kunne jo nærmest trylle: ”Dronningen på den ene side… og VUPTI… En eller anden fyr ingen af os vidste hvem var”. WOW… Jeg havde en mønt, der kunne købe hele bageriet og ikke kun for en 10’er. I flere timer sad mine kammerater i timerne og stirrede på mig. Der var til en forskel meget ro i klassen. Jeg lod som ingenting og prøvede at skjule min stolthed. Utroligt der ikke skulle mere til.

Min far opdagede min store begejstring for mønten og hjalp mig i gang med min møntsamling. Først udgik 20 kr. sedlerne og 10 kr. mønterne blev udskiftet. Jeg fik 5 stk. 20 kr. sedler og 30 stk. 10’ere. Senere 5’erne, 1 kronen, 10 øren og 5 øren. Nye 20 kr. jubilæumsmønter udkom. Min samling voksede og jeg brugte samtlige aftener på at rengøre mønterne og sætte dem i årstal orden. Det er 21 år siden og jeg har stadig en svaghed for mønter. I 21 år har jeg brugt en masse tid på mønterne og investeret RIGTIG mange penge i samlingen ved at købe op fra både amatører og professionelle. Jeg har sågar rejst til udlandet adskillige gange for at få fat i én bestemt mønt.

Ã…ret var 1986 og kronprinsen fyldte 18 år. Ã…ret var 1986 og en ny interesse blev født. En interesse der har holdt ved i 21 år, og sikkert ”forfølger” mig resten af livet 🙂

Share on Facebook

4 comments

  1. Hej Møntsamling
    Kan du hjælpe mig,hvordan gør du dine mønter rene. Jeg har nogle mønter der irer (gamle)kobber og nogle Zink 2-5 øre der også irer
    Tak for din hjælp

  2. grunden til at dine mønter irer er garanteret fordi du har dem i plastiklommer…. plastiklommerne indeholde noget syre som mønterne ikke tåler efter et godt stykke tid…. kom dem i hartberger møntholdere dem af pap med en form for syrefri plast i midten så slipper du for dette problem…. med hensyn til rensnig af mynter så ungå det helst da de for det meste taber lidt værdi hver gang

    mvh michael

  3. hej jeg har mange gammel mønter jeg har 13 øre og 3 25 øre og 2 1 kroner og en 5 kron de er danske alle sammen og de er mellem 1970 til 1900 talet jeg vil gerne vide hvad de er værd?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *