Organdonor

 

Organdonor

I de seneste dage oplever vi en omfattende debat omkring dét at være organdonor. En debat der har fået myndighederne til at træde ind med et nyt lovforslag, der vil spille en stor rolle og berøre hele befolkningen i Danmark.

I dag hørte jeg i nyhederne, at de fleste nordiske lande allerede har indført loven, der gør en hel befolkning automatisk til organdonorer, hvor vi aktivt skal framelde os, hvis det er noget vi ikke ønsker. Netop dette har jeg en holdning til, men det vender jeg tilbage til lidt senere.

At donere sine organer er dybest set nok noget af det mest menneskelige man kan gøre, da vores organer giver et andet menneske liv. Det er virkelig tankevækkende og endda fristende. Når jeg ikke længere har brug for mine organer og de endda måske kan redde et menneske, der har brug for dem, skal der jo ikke særlig mange overvejelser til før man gerne vil.

Og dog! Det vækker samtidig nogle helt andre tanker op i mig. Livet efter døden! Genfødsel! Reinkarnation! Jeg kan nemlig ikke helt finde ud af om jeg tror på det, men en del af mig vil gerne tro på det. Og så skræmmer organdonation mig. Vil mennesket måske blive inkarneret med spor fra det forrige liv? Sjælen! Oplevelser! Viden! KROP!?

Det spørgsmål er der ingen der kan svare på og derfor får det mig personligt til at skænke, dét at være organdonor, en ekstra tanke.

For at vende tilbage til lovforslaget om at alle automatisk bliver organdonorer og at vi aktivt skal framelde os organdonorregistret hvis vi ikke ønsker dette. Dette minder mig lidt om skummel forretning bygget op på forkerte grundlag. Vi binder vore kunder op på en aftale og lever af de dovne og glemsomme, der glemmer at opsige deres automatisk fornyede abonnement.

Det er jo en meget personlig beslutning, både at til og framelde sig som organdonor. Så det kræver vel at man personligt møder op eller skriftligt meddeler at man ikke ønsker at donere sine organer. Har man lige travlt i en periode, er glemsom eller for den sags skyld er gammel og besværet, og måske i mellem tiden er uheldig at komme galt af sted? Skal man så have doneret sine organer uden vilje?

Ideen med at være organdonor er slet ingen dum ide. Tværtimod. Men at man skal tage et initiativ til IKKE at være organdonor synes jeg ikke er en god ide. Så synes jeg hellere at der skulle køre nogle alvorlige kampagner, som der gør mht. rygning. Jeg læste for nylig at stop-rygning kampagnerne har virket. Det redder jo liv. Hvorfor så ikke gøre det samme mht. organdonation? Så kan man selv tilmelde sig som organdonor.

Jeg har personligt endnu ikke besluttet mig. Og jeg ville håbe at vi alle selv kunne have den frie vilje til at tage en så vigtig beslutning i vores liv.

Læs mere om organdonation på Sundhed.dk og på Indenrigs- og Sundhedsministeriet

William Atak

Share on Facebook

One comment

  1. Min holdning er helt klart, at man i det mindste tager stilling til organdonation, så ens efterladte ikke behøver, at stå med den for nogle, svære beslutning. Selv har jeg sørget for, at ingen er i tvivl om min holdning, da jeg altid bære en lille nål der viser, at jeg selv har taget stilling til organdonation. Man kan kontakte mig på E-mail
    dennytoft@hotmail.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *