Mangel på læger i Danmark

Her til morgen hørte jeg i Radioavisen, at fremtidens lægemangel i Danmark for alvor vil true det danske samfund. Derfor er et hold på 30 indiske læger ved at lære dansk i New Delhi, for derefter at komme til Danmark og dække vores behov for læger.



Der var forskellige holdninger til ”importen” af læger til Danmark. De negative holdninger var beroet på at Indien i højere grad har brug for læger end vi i Danmark har. Men den attraktive løn i Danmark er i højeste grad grund nok til at indiske og lavtlønnede læger står i kø til at komme hertil. Men spørgsmålet var også om det nu er etisk korrekt at udnytte vores gode økonomi for at berøve indere et godt helbred.
De positive meldinger kommer fra de mennesker, der står bag ”importen” af lægerne. De mener, at det tværtimod vil gavne Indien, at lægerne i tre år ved de danske hospitaler kan få lært en del om hvordan den vestlige verden ”driver” et hospital, for derefter at kunne tage det med i kufferten, når de vender tilbage. Ligeledes forsvarede man handlingen ved at sammenligne os med USA, der i årevis har benyttet sig af disse metoder. DET er jeg så ikke HELT enig i! (Hvorfor? Det vil du forstå, hvis du læser hele artiklen).

Umiddelbart mener jeg ikke, at vi ”bare” kan eller har lyst til at sende 30 faglærte læger retur til Indien efter tre år. For statistikkerne siger, at vi i nærmeste fremtid vil have stor mangel på læger her i landet. Så den kendsgerning, at Indien vil få glæde af de indiske lægers treårige visit i Danmark, er blot at få opmærksomheden omkring problemstillingen væk fra søgelyset.

Min egentlige grund til at skrive denne artikel var faktisk en hel anden årsag. For en del år siden så jeg et dokumentarprogram på DR, hvis jeg ikke lige tager fejl. Et program der følger en iransk læge, der var flygtet til Danmark nogle år tidligere. En flygtning med et udansk navn, men med en god uddannelse. Jeg husker desværre kun meget lidt af handlingen, men klimaks var, at denne læge fra Iran ikke kunne få et job i det danske sygehusvæsen, der kunne leve op til hans kvalifikationer. Derfor overvejede han at flytte til USA, hvor hans bror, der ligeledes var læge, også havde bosat sig. HER fik det klokkerne til at ringe hos mig, da hovedpersonen fortalte, at broren faktisk også var flygtning i Danmark, men af samme årsager havde valgt at flytte til USA. Broren var enten hjerne eller hjertekirurg, men kunne ikke rigtig udnytte hans evner og viden indenfor området i Danmark. Han fik simpelthen ikke lov!

Derfor flyttede han til USA og var på det tidspunkt verdens anden bedste hjerne eller hjertekirurg. Denne titel fik han desværre ikke i Danmark, men i håbets land USA, hvor man valgte at give ham en chance.

En MEGET sørgelig historie for Danmark, men en ”happy ending” for den iranske læge i USA. Jeg håber broren i Danmark har fundet sig til rette et sted i verden, hvor hans evner og kvalifikationer værdsættes.

Det er dumt at være bagklog, men endnu dummere at være snæversynet. Had overfor en mørk hudfarve, et flygtningepas eller et udansk navn har været skyld i at vi har mistet minimum en af verdens bedste læger/kirurger. Måske begge brødre. Og måske en masse andre flygtninge.

…. Og nu er vi nødt til at bede om hjælp, have en masse omkostninger forbundet med det og FORHÃ…BENTLIG lære af vores fejl.
Â

Share on Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *