Danmarks trofaste indvandrere

Da Danmark i 1950’erne havde budt polske indvandrere til Danmark i forbindelse med den daværende vækst i landbruget, var det alligevel ikke så stor en omvæltning som indvandringen i forbindelse med væksten i industrien, der førte til at dørene i Danmark atter blev åbnet for indvandring i 1960’erne. Den nye indvandring bragte en helt ny kultur til landet fra mellemøstlige lande og det var en omvæltning for både indvandrerne og danskerne.

De fleste indvandrere kom fra Tyrkiet, Pakistan, Eksjugoslavien m.m. Førstegenerationen af indvandrere blev modtaget med åbne arme og respekten var gensidig. Til trods for dårlige arbejds- og bopælsvilkår, der indebar mange timers arbejde og i visse tilfælde gamle stalde som sovesale for et dusin mennesker, var Danmark et skønt land, når man kom fra et land med høj arbejdsløshed og dårlig økonomi. Til hverdag blev der stillet simple krav: Man møder på fabrikken, man udfører sit arbejde og alle er tilfredse. Sådan forløb godt og vel de første 10-15 år af førstegenerationens liv. De fleste havde ikke forestillet sig en fremtid i Danmark, da man gerne ville hjem igen, når man havde tjent nok til at kunne købe f.eks. en traktor, der ville være en fremtidssikring i hjemlandet.

Et tyrkisk ordsprog siger: Hvor er mit land? Stedet jeg blev født? Eller stedet jeg blev brødfødt?

I ubevidstheden blev Danmark nu til størstedelen af førstegenerationens hjemland, hvor man nu havde stiftet familie og andengenerationen var kommet til verden. Industriens og dermed økonomiens fremgang og lavere arbejdsløshed gav flere penge til velfærd. Med velfærdens fremgang fulgte overskuddet til at stille spørgsmål til integrationen blandt indvandrerne, hvilken var en overset faktor af myndighederne i 10-15 år. Integrationen haltede meget bagefter, men da der hidtil ikke var lagt nogen plan eller stillet nogle krav, var det pludselig at ”lære en gammel hund nye kunstner”.

Den dårlige karma begyndte desværre på det tidspunkt, da indvandrerne ikke længere blev set på som ligeværdige og hårdtarbejdende medmennesker, der har hjulpet Danmark ud af en økonomisk krise gennem 10-15 år, men som sociale belastninger og samfundets byrder. Det var utaknemmeligt og førte til indelukkede og utilfredse borgere i Danmark.

Share on Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *