Ondt i ryggen

Ondt i ryggen

Det kan gøre ondt i pengepungen at have ondt i ryggen.

Det opdagede jeg i dag, da jeg pga. smerter i den øvre del af ryggen besluttede mig for at gå til kiropraktor. Jeg fik oplyst at det kostede 410 kr. for en halv times behandling. Det er vel lige til at overkomme, tænkte jeg, men blev godt overrasket, da jeg endelig befandt mig hos kiropraktoren.

Den halve time var åbenbart inklusiv at udfylde en blanket hvor man skriver sine personlige oplysninger, om sit helbred, ventetiden i venteværelset, en gennemgang hos kiropraktoren af formlen, for derefter at blive trykket på og knækket i max 10 minutter. Jeg blev ærlig talt helt overrasket, da jeg fik besked på at tage tøj på igen. Jeg havde jo nærmest lige lagt mig.

Da jeg så kom ud fik jeg en regning på 550 kr. Hvad?? 550 kr. for 10 minutter? Da jeg spurgte til om det ikke kostede 410 kr., hvilket jeg fik oplyst i telefonen, sagde damen i receptionen lige så pænt at det kom an på hvad man fejlede. Hun beklagede igen lige så pænt, at hun havde glemt at oplyse mig, at det STARTEDE fra 410 kr.

Jeg tror ikke jeg skal til kiropraktor igen, men vil hellere betale 400-500 kr. for en times massage, der hidtil har været metoden jeg har valgt, når jeg har rygsmerter. Det andet er jo ren røveri.

– Læs mere om rygsmerternetdoktor.dk
– Og mere om rygsmertersundhed.dk

Share on Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *