Den danske drøm

Den Danske DrømÂ
Foto: Teitur Jónasson/Avisen.dk

Nyhedsavisen (i printversion), har i dag en stor artikel om forældrene til den 18-årige tyrkiske dreng, der nu sidder varetægtsfængslet for brandstiftelse i et vaskeri i Gladsaxe. Artiklen fortæller om diverse politikere der har aflagt et besøg hos den unge drengs forældre i Søborg, hvor faderen til den unge dreng, Besim Aydogmus, ønsker en fælles dansk drøm i Danmark, for den danske befolkning uanset hudfarve, religion og oprindelse.

Igennem de sidste 10 år har jeg ved diverse diskussioner blandt venner og bekendte givet udtryk for akkurat samme synspunkt. Jeg er meget enig i Besim Aydogmus’ holdninger og forslag. Det danske samfund har brug for en amerikansk model, hvor etniske danskere lærer at acceptere nydanskere, og nydanskere lærer at acceptere de danske værdier. At være dansk skal ikke længere kunne kendetegnes ved lyst hår og blå øjne, men som i USA, hvor sorte (afroamerikanere) betragtes som amerikanere. Selv i USA opleves der stadig racisme og en masse fornærmelser af de sorte, men jeg kunne ikke forestille mig at der bliver råbt ”skrid hjem til jeres eget land”. USA er blevet til de sortes fædreland og det er netop det Besim Aydogmus gerne vil have Danmark skal blive for nydanskere.


Noget galt med det danske samfund



Besim Aydogmus, faderen til den 18-årige brandstifter (Atilla Aydogmus) udtaler:

”Når en ung mand, der går i handelsgymnasiet, kan ende i fængsel som brandstifter, er der noget galt med det danske samfund”.

Så sort og hvidt kan man nu ikke sætte det op, men faderen kan have ret. Atilla’s skolelærer har også deltaget i debatten hos forældrene. Hendes udtalelser bakker dog op om faderens teori. Læreren fortæller at hun ikke kan forstå Atilla’s handling, da han var mønsterelev i skolen. Når jeg samtidig ser de moderne forældre, der bestemt ikke virker som passive hvad angår kommunikation i hjemmet, er jeg ved at blive overbevist om, at det er drengens manglende tilhørsforhold til danske samfund der har svigtet, siden han har følt sig begæret af at sætte ild til et vaskeri.


Et øjebliks forvirring, der måske kommer af en afvisning på et diskotek samme aften, mediernes forfølgelse af nydanskerne, politikernes måde at fokusere udelukkende på problemerne med nydanskerne osv. kan have været med til at Atilla i en kort periode ikke har følt sig accepteret og som en del af det danske samfund.

Andenrangsborger

Nu er jeg ikke helt klar over hvem Atilla har været i selskab med pågældende dag, men hvis han oven i købet har været sammen med nogle venner, der også har følt sig som andenrangsborgere, så skal der ikke særlig meget til at piske en stemning op og desværre gøre noget overilet, der senere fortrydes. Men det er oftest for sent.

Fortsættelse følger

Share on Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *