Integration i Danmark (Den danske drøm ? Fortsat)

I mit blogindlæg i går skrev jeg første del af ”Den danske drøm”. Mit syn på resultatet af diverse politikeres besøg hos forældrene til den sigtede Atilla Aydogmus.

Blandt de fremmødte hos det tyrkiske ægtepar var velfærdsminister Karen Jespersen fra Venstre, Socialdemokraterne formand Helle Thorning-Schmidt, Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti, Line Barfod fra Enhedslisten, Anne Baastrup fra SF og Simon Emil Ammitzbøll fra de Radikale. Udover politikerne var bl.a. den sigtedes skolelærer samt venner af ægteparret.

I fællesskab kommer der flere forslag på bordet til hvordan man løser integrationsproblemet, der åbenlyst har fejlet i det danske samfund. Faderens forslag til løsningen er et fællesskab mellem tusindvis af danske og udenlandske demonstranter.

Personligt mener jeg at ideen er god, men en demonstration vil være som en dråbe i havet. Der skal være en seriøs handlingsplan, før den demonstration sættes i værk. Der skal sættes et budget af til dette. Ikke til integrationen, men til at genskabe tolerancen, der med en del års højreorienteret politisk styre samt mediernes fokus på mindretallets dårlige sider blandt nydanskerne, er blevet svækket kraftigt blandt den danske befolkning. En demonstration der overfor den danske befolkning viser gensidig respekt, tolerance og forståelse indbyrdes. En demonstration der kaster Danmark tilbage til slutningen af 1960’erne, hvor Danmark for første gang havde åbnet dørene til at blive et multikulturelt samfund.

En handlingsplan der sætter fokus væk fra hvem der bærer skylden for den dårlige integration og det dårlige tilhørsforholdet til Danmark blandt nydanskere. En handlingsplan der ser væk fra problemerne og sætter fokus på løsningerne. En handlingsplan der i bogstaveligste forstand tvinger magtfulde politikere til at være fortalere for et bedre samfund.


Medier der sætter fokus på positive historier om flertallet af nydanskere der klarer sig fint, frem for mindretallets kriminelle handlinger. Medier der ikke bruger ytringsfriheden til at krænke flere hundrede tusinde mennesker i Danmark og flere hundrede millioner mennesker i verden.

En statsminister der ikke allierer sig med Dansk Folkeparti, da det bestemt virker krænkende overfor Danmarks halve million udlændinge. En kulturminister der støtter integrationsprojekter frem for nazi-radio. En integrationsminister der fokuserer på integrationen frem for 24-års regelen.

Forsættelse følger

Læs også første del: Den danske drøm

Share on Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *