Programmer på Discovery Channel

Er det bare mig eller er programmerne på Discovery Channel begyndt at blive ringere? Før i tiden var der et hav af programmer om arkæologi, historie og videnskab. Det var lærerigt at bruge sin søndag foran Discovery Channel. Blandt andet de engelske arkæologer (amatørarkæologer måske), der i rejste verden rundt og fik udgravet en masse arkæologiske fund. Ikke nok med at det i sig selv var spændende, fik man en del historieviden med.

Nu er det blot enten hvordan de ombygger en gammel bil eller hvordan forskellige maskiner fungerer. Det er alt for kedeligt. Men jeg valgte alligevel at se et af de bil-programmer, hvor de ombyggede en gammel Ford fra 1936. Udover at jeg var ved at falde i søvn, kunne jeg ligeledes ikke undgå at opdage, at Discovery Channel er blevet alt for kommerciel. Der kommer reklamer hvert 20. minut. Endnu en grund til at man ikke gider at slå over på Discovery Channel igen.

Der kunne måske være en god forretning i det for nogle af de store TV kanaler. Måske skulle SBS koncernen se at få fingre i det marked. For jeg er helt sikker på, at jeg ikke er den eneste der mangler god underholdning som Discovery Channel engang kunne levere.

Share on Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *