Kvikke børn

Det har været en fantastisk weekend med dejligt vejr og en ekstra fridag har bestemt ikke været dårligt. Den forlængede weekend blev endnu mere perfekt, da jeg har brugt næsten alle dage med min lille dreng på snart 15 måneder.

Jeg har i mange år arbejdet med børn og i en periode også med spædbørn. Men det er først nu, med min egen lille bebse, at jeg lægger mærke til de små detaljer og hvor hurtigt børn egentlig lærer. Jeg er slet ikke i tvivl om at min dreng er et enormt kvikt barn, men her i weekenden er det gået op for mig at han må være et af de kvikkeste børn, jeg nogensinde har set 🙂

Vi har nogle gange leget “Hvor er min drengs næse?”, “Hvor er min drengs pande?”, “Hvor er min drengs hage?” og “Hvor er min dreng kilde kilde (hals)?”. Allerede efter et par gange fangede han legen og jeg når kun at sige “Hvor er min drengs næse?” så kaster han hovedet forover, gemmer halsen og begynder at grine.

Men her i weekenden var der fremskridt. Jeg sagde “Hvor er min drengs næse?” og han tog fingeren op til næsen efterfulgt af et kæmpe smil. Mit smil var naturligvis meget større, som den stolte far, der kaldte på familien, vi var på besøg hos, så de kunne se hvor DYGTIG han nu var.

Børn er bare skønne og kvikke og som alle andre forældre, føler jeg helt bestemt mit barn er det kvikkeste i hele verden 🙂

Share on Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *