ARKÆOLOGI: Amatørarkæologi

I dag har jeg taget det første og længe ventede skridt ind i den professionelle amatørarkæologi verden. Længe har der været en arkæolog gemt i mig og det fik gjort noget ved.

Jeg startede eftermiddagen med at besøge Ishøj Kultur Cafe, hvor Kroppedal Museum har en lille udstilling af Fyrsten i Ishøj. Et meget stort og værdifuldt fund fra Ellekilde i Ishøj.

Senere på aftenen fik jeg tilmeldt mig i en amatørarkæologforeningen Tværpilen – Vestegnens Amatørarkæologisk Forening og ved samme lejlighed deltog jeg i foredraget “Amatørarkæologi – Til lands, til vands og i luften” med foredragsholder Per Lotz. Per Lotz fortæller om hans opvækst i Skælskør, samt værnepligt og arbejde som tandlæge på Grønland, hvor han flittigt har fungeret som amatørarkæolog. Det var et meget lærerigt og spændende foredrag.

Blandt de enormt flinke medlemmer mødte jeg detektorgruppens leder. Detektorgruppen rejser land og rige rundt og søger “skatte” på godkendte grunde. En meget seriøs og proffessionel gruppe, jeg glæder mig til at udforske en grund i Fakse d. 5. maj 2008.

Per Lotz opfordrede mig til at melde mig ind SDA – Sammenslutningen af Danske Amatørarkæologer. Jeg fik en folder til Sammenslutningen fra en af Tværpilens medlemmer og det vil jeg straks gøre.

Share on Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *