En ny international blog er født

D. 9. juni 2008 lancerede jeg en ny blog på firmaets domæne Atakos.com. Firmaets ældgamle flash hjemmeside er nu erstattet med en wordpress blog. Claus Heinrich har hjulpet med opsætningen, så hjemmesiden nu er mere SEO venlig, end jeg selv kunne formå at gøre det. En stor hilsen til Claus.

Det er dog ikke det eneste, der er lavet om på Atakos.com. Indholdet vil fremover være på engelsk og udover præsentation af vores ydelser, vil det primære indhold på siden være engelske artikler i samarbejde med diverse skribenter.

Jeg har længe ønsket at ændre firmaets hjemmeside, men vi har desværre ikke særlig meget tid til vores egne sites, da kunders opgaver altid kommer i første række. Med en wordpress blog var det nemt og jeg kan samtidig teste hvor meget trafik der kan skabes med en international blog. Flere skribenter er hyret og et forholdsvis stort budget er sat af det næste halve år til disse skribenter.

I bloggen vil der ikke være artikler om bestemte emner, men der er stort fokus på Sundhed, Skønhed, Søgemaskineoptimering (SEO), Rejser, Forretninger og meget mere.

Ideen med bloggen er søgemaskineoptimering af de forskellige artikler, reklameindtægter via Adsense, der forhåbentlig på sigt kan dække skribenternes udgifter og ikke mindst markedsføre vores ydelser på internationalt plan, der er det primære mål.

Share on Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *