Fodbold: Tyrkiet-Kroatien – EM 2008

Endnu en tyrkisk kamp hvor afgørelsen, til fordel for Tyrkiet kommer i overtiden; denne gang endda i forlænget spilletid.

Tyrkiet Kroation - EM 2008

Tyrkiet mødte Kroatien i semifinalen i EM 2008. Her er holdopstillingen:

Tyrkiet: Rüstü Recber, Hamit Altintop, Gökhan Zan, Emre Asik, Hakan Balta, Mehmet Topal, Sabri Sarioglu, Tuncay Sanli, Arda Turan, Nihat Kahveci, Kazim Kazim
Indskiftninger: 60. min. Ugur Boral, 76. min. Semih Sentürk og 118. min. Gökdeniz Karadeniz

Kroatien: Pletikosa, Pranjic, Simunic, Robert Kovac, Corluka, Niko Kovac, Modric, Rakitic, Kranjcar, Srna, Olic.
Indskiftninger: 65. min. Petric og 95. min. Klasnic

En kedelig kamp, hvor begge holds dårlige præstationer var i overvægt. Kroatien kom til flere chancer de første 90 minutter, hvor tyrkerne i den forlængede spilletid overtog spillet en smule. Det hindrede da ikke kroaternes chancer, der endte med en scoring til 1-0 af Olic et minut før dommeren ville fløjte af.

Et tyrkisk hold, der med denne kamp, tre gange i træk, har vendt et meget truende og sikkert nederlag til sejr i overtiden, formår tyrkerne endnu engang at score med Semih Sentürk blot tre minutter efter til 1-1; to minutter overtiden. Om det er held eller viljestyrke vil jeg lade jer bedømme.

Den uafgjorte stilling ender med straffespark, hvor kroaterne ikke har heldet med sig. Ud af fire spark skyder kroaterne forbi målet to gange, scorer et mål og tyrkernes målmand Rüstü Recber redder det fjerde skud. Tyrkerne scorer alle tre mål og resultatet af kvartfinale kampen ender 2-4. Tyrkiet er i semifinalen EM 2008, hvor de skal møde Tyskland, der besejrede Portugal i en meget spændende kamp.

Trøst fra dommer Roberto Rosetti til kroaterne
En meget spændende information, dokumenteret med et billede, kommer af den tyrkiske presse. Før kampen var den kroatiske presse ret hurtige på aftrækkeren vedr. den italienske dommer Roberto Rosetti, hvis mor skulle være af kroatisk afstamning. Overskrifter som “Er vores 12. mand på banen Rosetti?” har skabt en stor debat i Kroatien.

Her er billedet af kampens dommer, der efter nederlaget trøster den kroatiske spiller. Hvordan mon fremtiden ser ud for denne ellers så “dygtige” dommer?

Dommer Tyrkiet Kroation

Fodbold er en besynderlig sportsgren. Ikke underligt at det er verdens mest fulgte sportsgren.

Share on Facebook

One comment

  1. HEHE… Jeg har lige læst den fedeste kommentar :))

    En engelsk fyr efter Tyrkiet-Kroatien kampen til hans tyrkiske ven:

    – Normalt glæder det alle, når man scorer et mål. Men ikke imod Tyrkiet. Når man nu scorer mod Tyrkiet tænker man:

    NEEEEJ… hvad fanden laver vi? Vi vækkede den sovende kæmpe :))))

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *