Warning: Use of undefined constant widget_share_on_facebook_register - assumed 'widget_share_on_facebook_register' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/skygge.dk/public_html/wp-content/plugins/share-on-facebook/shareonfacebook.php on line 269
Ny undersøgelse for discusprolaps i min nakke – SKYGGE.DK

Ny undersøgelse for discusprolaps i min nakke

For godt og vel tre uger siden skrev jeg om discusprolaps i nakken, jeg fik konstateret på et privathospital i Tyrkiet. Jeg har brugt en masse tid på at snakke med rigshospitalet, privathospitaler, min forsikring (sundhedsforsikring), fysioterapeuter og venner og bekendte, der ligeledes har haft en discusprolaps i nakken. Jeg fik hurtigt et brev fra Rigshospitalet, men de kunne ikke tilbyde mig undersøgelse og behandling indenfor tre måneder. Lidt over to uger efter min henvendelse til forsikringsselskabet fik jeg accept på at få en forundersøgelse vedr. min discusprolaps i nakken på privathospitalet Hamlet.

Her til morgen var jeg til konsultation på Hamlet. Jeg kom ind til en meget rar kirurg ved navn Karsten Thomsen og han var enig med den tyrkiske kirurg, at det var en stor prolaps og at operation var den eneste udvej, medmindre jeg ville leve med smerterne resten af livet. Risikoen for at blive lam eller få en eller anden form for lammelse var meget lille og det er kun sket en gang i Hamlets historie i de 12 år privathospitalet har eksisteret. Vi kom godt ind på risici som f.eks. lammelse, skade på stemmebåndet og sandsynligheden for at kroppen ville afvise det kunststof, der bliver sat ind (10-20%), der vil betyde, at man ikke får det bedre.

Jeg er dog stadig i tvivl, da mange, herunder min nuværende læge, min barndomslæge, mange venner og bekendte osv., har frarådet mig at få en operation.

Jeg skal nok skrive om forløbet her på siden

Share on Facebook